Vaskeriet Jyden ApS er en 51 år gammel virksomhed, der gennem rigtig mange år blandt andet har serviceret hotel-, restaurations-, kantine-, renseri-, café- og klinikbranchen.
Jyden blev stiftet af Alfred Larsen i 1963 i nogle små lokaler på Vestergade 6 i København. Der var ikke rigtige vaskemaskiner på stedet, og derfor foretog man al vask ude på et andet vaskeri.
I 1971 blev et vaskeri opkøbt på Ryesgade i København, som dengang hed Tordenskjold. Samtidig var det nu tid til et generationsskifte.
Sønnen Svend Larsen og en nær ven af familien ved navn Leif Koch kom i lære i vaskeriet i 1971/1972, hvorefter det var tanken, at virksomheden skulle overdrages til de to herrer.
I 1978 blev firmaet registreret som Vaskeriet Jyden, og det påtænkte generationsskifte blev således en realitet. I 1990 flyttede vaskeriet til større lokaler på Fyrrevejen 2 i Nærum, hvor firmaet også ligger i dag. Samtidig lukkede vaskeriet i Ryesgade.
Man-Tors: 08:00-16:30
Fredag: 08:00-16:00
45 80 11 64 info@vaskerietjyden.dk